Arrangementer 20121

Jesper Vollmer

Mandag den 18. Januar 2021

 

  

Jesper Vollmer 

 

Andre har været nysgerrige på, hvordan det har været at arbejde i det kongelige køkken. Inden ulykken var Jesper i 10 år køkkenchef for Regentparret. Derfor holder Jesper nu også et spændende foredrag om sine 10 år i det kongelige køkken.

Det skildrer Jesper Vollmer i enfortælling om sin første stilling som køkkenchef. Hvordan er det at komme ind fra siden og skulle overtage et køkken med mange hundrede års traditioner. Hvilke arbejdsrutiner er der, og hvor svært er det at ændre og præge et så traditionelt hus, der jo på en gang er fuld af traditioner, men samtidig er en moderne arbejdsplads, der følger med tiden. En stilling der i høj grad bar præg af "hvordan man altid har gjort". Det fik han prikket lidt til. Efter HKH Prins Henriks død, giver Jesper bl.a. et mere nuanceret billede af Hoffet.

 

Generalforsamling

Mandag den 15. Februar 2021

 

 Generalforsamling med efterfølgende underholdning.

D’os

D’os består af de to brøde, Per & Henning Sørensen, som har spillet siden skolealderen, mange år som professionel, enkelte gange bl.a. med John Mogensen, Peter Belli, Volmer Sørensen, Grethe Sønck mm.

De har derfor mange års erfaring i at give festen den helt rette stemning. Repertoire består bl.a. af ældre og nyere dansk musik og udenlandske hits. Der er altså rigtig mange gode blandede melodier, så der er noget til enhver, både de yngre og dem med lidt flere år bag sig. Det hele i et behageligt lydniveau, så alle kan tale sammen og få en god oplevelse.

 

 

 

 

 

100-års fødselsdag

Onsdag den 21. April  2021

 

  

Fødselsdagen afholdes i år på Gyrstinge Skovkro.

Der er transport fra Rådmandshaven kl. 10.00 og retur fra kroen kl. 17.00.

 

Deltagerantallet er i skrivende stund begrænset til 280 personer, dette kan nå at ændre sig på grund af covid –19, så det bliver annonceret på hjemmesiden og i ugeavisen den 23. februar 2021.

Man er først tilmeldt turen når man har indbetalt beløbet.

Refusion er kun muligt ved covid-19 restriktion = aflysning.

 

Menu:                               

Varmrøget laks med urtecreme og sprød rugbrød, hertil brød og smør.

Kalvesteg stegt som vildt med surt, sødt og waldorfsalat.

Hertil hvide og brune kartofler samt vildtsauce.

2 genstande ( øl, vand, vin.)

Kaffe, the og lagkage.

 Underholdning:

Køie og Lindegaard 

Vi spiller et omfattende udvalg af evergreens og hotn`sweet  -melodier af både dansk og international herkomst. Vi præsenterer en genre og instrumentkombination, der sjældent høres, og lover en succes med musikalsk garanti

 

 Herrekoret Herluf Trolle

 - korets kendingsmelodi (La Jesucita)

- Karl og Ann-Katrin

- Stjernelys

- Love me tender

- Man skal aldrig sige aldrig

- Nina, kære Nina

- Alle sømænd er glade for pi'r

- Mandalay

- Visen om de 18 svaner

- Det var en lørdag aften

- En lille båd, der gynger

- Barndommens land

  • Kun for sjov.

Keld og Hilda

I showet ”60 + 40 = 100 år” kan publikum opleve en musikalsk tour de force gennem Keld & Hildas lange karriere. Her er toner tilbage fra tiden, hvor Keld blev Danmarksmester i pigtråd i 1965. Her er også historien om, hvordan der gik ”gadekær i pigtråden”, og om hvordan Keld & The Donkeys skrev dansk musikhistorie og formåede at fusionere pigtråd med schlager-musik. Det resulterede bl.a. i hits som Ved landsbyens gadekær, Jeg ringer på fredag og Do You Speak English. For sjov var Hilda med på indspilningen af hittet Do You Speak English. Der skulle imidlertid gå 5 års overtalelse før Keld fik Hilda med på scenen. Hvordan debut’en forløb, vil Hilda fortælle, men lad os røbe, at det ikke var en let start.

 

Heldagstur til Svanholm Gods og Jægerspris Slot

Onsdag den 18. August 2021 og

Onsdag den 25 August 2021

 

Heldagstur til Svanholm Gods og Jægerspris Slot 

 

Svanholm Gods er opført i 1744 og er i dag fredet. I 1978 blev det overtaget af en gruppe mennesker med en drøm om at leve et bæredygtigt liv i fællesskab. På godsets 420 hektar bor i dag 90 voksne og 60 børn, der bliver drevet økologisk landbrug samt flere virksomheder, og har fællesøkonomi, fællesmøder og fælles storkøkken. Cafébutikken sælger eget kød, brød, honning æblemost mv. I grøntsagsbutikken sælges friske grøntsager, mælk og æg.

Frokost på Gerlev Kro, hvor vi skal have en lækker buffet med en genstand. 

Jægerspris Slot var de oldenborgske kongers gamle jagtslot som Kong       Frederik VII erhvervede den 21. april 1854 på sin hustru Louise Christine Danners fødselsdag og som blev brugt til privatbolig. I 1866, tre år efter kongens død, åbnede grevinden dele af slottet for publikum. Grevinde Danner oprettede et børnehjem ”Danners børn” på slottet.

Køretur via den nye Kronprinsesse Marys Bro til Gyrstinge Skovkro, hvor vi skal have kaffe og lagkage.

 

 

Lone Hertz

Onsdag den 15. September 2021

 

  Lone Hertz

 

 

Fra frk. Nitouche til foredragsholder 

 

Lone Hertz er en folkekær skuespiller, kendt især for rollen som Frk. Nitouche og den smukke frk. Klärchen i Sommer i Tyrol. Efter en lang periode med masser af teater er Lone igen at finde på film, ligesom hun har travlt med at holde foredrag og oplæsninger rundt i landet. 

Som skuespiller har Lone Hertz haft en lang række roller – på teater såvel som på film, og har derudover også instrueret film og indtalt Det Ny Testamente. Fra 1980-82 var Lone Hertz leder af Bristol Teatret, og sidenhen af Aveny Teatret i 1982-84. Derefter blev Lone rektor på Statens Teaterskole i perioden 1984-90. Foruden sine ansættelser har Lone også været medlem af forskellige råd i teaterbranchen, deriblandt Teaterrådet fra 1988-91 og Folkeskolens Udviklingsråd fra 1987. For sit imponerende arbejde har Lone Hertz modtaget en række legater.

I 2015 var Lone igen at se på spillefilm i Niels Nørlev Hansens “Min søsters børn og guldgraverne”, ligesom der er mange kommende filmprojekter i støbeskeen. Frk. Nitouche bliver desuden genskabt på Folketeatret fra oktober 2016, og Lone har fået rollen som klostrets dydige overhoved, priorinden – 53 år efter hendes store gennembrud.

 

Marianne Florman

Mandag den 25. Oktober 2021

  

 

Marianne Florman 

 

Født 1964. Tidligere landsholdsspiller i håndbold – og en af de Jernhårde Ladies fra 90’erne. Vandt VM sølv i 1993 og bronze i 1995. OL-guldmedalje i 1996 samt EM i 1994 og 1996.

Marianne stoppede på landsholdet i 1997 og var efterfølgende tv-vært på DR søndagssporten og seneresundhedssprogrammet Ha’ det godt.

Marianne bor i dag på Møn med sin mand, to børn samt 11 heste og to hunde og katte. Har en BA i teknologi- og samfundsvidenskabelig udvikling og pædagogik.  

Marianne Florman’s liv og karriere har altid haft krop, sjæl ogfællesskaber som den røde tråd. Efter mange år på landevejen medforedrag og kurser for virksomheder og organisationer samt tv-vært valgte Marianne i 2012 at grundlægge True Lead Academy. En virksomhed, som underviser i samspillet mellem heste og mennesker, og hvordan dyrene kan lære dig at lytte til dig selv. Marianne laver både uddannelser, og holder foredrag, workshops og terapi med heste. Udgav i 2017 bogen vejen til hestens hjerte og dit eget.

Tidligere har Marianne været med til at udgive omkring 10 bøger og hun skriver i dag ugentligt klummer til Hjemmet om ”at ha’ det godt”.

Marianne har prøvet mere end de fleste. Hun har både deltaget i Vild Med Dans, Fangerne på Fortet og en masse andre tv programmer. Påoverfladen et glansbillede men Marianne har aldrig været bange for at tale om bagsiden af medaljen. Om præstationsangst og hvad vi kan gøre ved det, om det at være menneske i et samfund i en rivende udvikling.

 

 

Juleafslutning

Mandag den 13. December 2021

 

Vores faste nissebande Butterflies

kommer igen i år og underholder os

med julens sange.

 

Tine Götzshe

Mandag den 17. Januar 2022

 

 Tine Götzsche

 

 

En stribe af tilfældigheder og mangel på masterplan kombineret med arbejdsomhed, entusiasme og viljen til at sige ja til de muligheder, der opstår. Det er ingredienserne i en ikke særligt planlagt karriere, der førte Tine Götzsche fra en trist hverdag som arbejdsløs erhvervssproglig korrespondent til prisbelønnet vært på TV Avisen med både statsministerdueller og kongelige transmissioner i bagagen. En bagage, der nu har givet hende modet til at springe ud som selvstændig og blive chef i sit eget liv. 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.01 | 15:10

Jeg vil gerne være medlem .... er blevet anbefalet

...
17.12 | 18:11

Kære bestyrelse i Nutidens kvinder
Jeg vil gerne sige tak for en rigtig god juleafslutning, samtidig tak for jeres kæmpe iarbejde i hele året. I fortjener tak

...
01.11 | 08:25

Dejligt at nogle gør det store arbejde for alle os andre Tak

...
18.08 | 22:04

Hej

Hvor melder man sig ind i foreningen?
Hilsen Grethe

...
Du kan lide denne side